Borgerberedskab Information til dig som forbruger Lørdag den 15. juni 2024 meddelte Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen, at alle borgere skal kunne klare sig i tre døgn, hvis Danmark rammes af en krise på nationalt, regionalt, eller lokalt plan. Derfor sender vi fra Aabybro Vand denne information om, hvordan du som forbruger skal forholde dig, hvis vores område blive påvirket af en hændelse. Hvad kan Aabybro Vand
Vi kan ved hjælp af nødstrømsgeneratoren stadig levere vand til alle forbrugere! Men vandtrykket vil være meget reduceret pga. Jammerbugt forsyning ikke kan håndtere spildevandet. Så i tilfælde af mangel på vand, kan der hentes drikkevand på vandværket. Vi kan også komme ud i den situation, vi kun levere vand til dele af vores forbrugere hvis nødvendigt, derfor prioriteres f.eks. plejehjem, skoler, landbrug og daginstitutioner. Hvad gør Aabybro Vand
Vandværket opretter vandposter på følgende adresse Kærvej 31 b, 9440 Aabybro. Vandværket opretter "kontaktcenter'' på følgende adresse Kærvej 31 b, 9440 Aabybro Her kan I henvende jer ved spørgsmål og/eller få generel information, under hændelser. Hvad er vigtigt, at du som forbruger skal gøre!
Du skal holde dit vandforbrug nede! Det vil sige, ingen bad og brug af vaske-opvaskemaskine. Vask op i hånden i stedet for. Du kan godt bruge toilettet, men skyld kun ud efter stort toiletbesøg. Vær opmærksom på meddelelse fra spildevandsforsyningen om dette. Du skal medbringe egne rengjorte vanddunke til at fylde vand ved vandværkets vandpost. Hjælp gerne dine medborgere, som ikke selv kan bære eller hente vand ved det anvise sted fra vandværket. Hvis du er erhvervskunde, er du selv er ansvarlige for at sikre et tilstrækkeligt lager i form af tankkapacitet til minimum tre dages forbrug. Følg de generelle vejledninger fra myndighederne.